Allerede om fem år vil Esbjerg-manden være at finde på gaden, selvom han bliver kendt skyldig i utallige overgreb over periode på 23 år. Det skyldes reglerne for prøveløsladelse, som Venstre nu vil lave om på. Det skriver JydskeVestkysten lørdag.
Socialdemokraterne er åbne overfor forslaget, ifølge avisen. Fredag krævede anklager Linda Christensen Esbjerg-manden idømt en fængselsstraf på "et niveau omkring otte år".
Det vil i givet fald medføre, at den 41-årige kan blive prøveløsladt efter fem år og nogle få måneder.
- Vi synes principielt, det er forkert systematisk at prøveløslade folk. Særligt når det gælder meget alvorlige forbrydelser, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
Partiet arbejder på at fremsætte et forslag om, at muligheden for prøveløsladelse afskaffes for personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn. Hensynet til ofret altid skal veje tungere end hensynet til forbryderen, lyder begrundelsen.
- Det handler om at vi betragter overgreb mod børn, som en meget alvorlig forbrydelse, og det skal straffes hårdt, siger Karsten Lauritzen. Socialdemokraterne vil gerne diskutere forslaget.
- Jeg vil gerne se på alt, der handler om, hvordan vi sikrer, at personer, der er dømt for seksuelle overgreb ikke begår nye overgreb - det gælder både løsladelse, udgang og behandling, mens de er fængslet, siger retsordfører Ole Hækkerup (S).
Han fortæller, at Justitsministeriet netop har taget hul på at kigge hele sædelighedsområdet igennem med henblik på mulige forbedringer.
I sagen fra Esbjerg er en familiefar tiltalt for særdeles grove sexovergreb, samt vold og trusler mod ni piger og en enkelt dreng. Der falder dom i sagen den 21. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker