Med direkte henvisning til den aktuelle økonomiske krise erklærer knap hver
anden dansker sig nu parat til at acceptere en reform af den politisk
sprængfarlige efterlønsordning.
En Gallup-måling i Berlingske Tidende viser, at der nu er flere tilhængere af en reform, end der er modstandere i befolkningen - 48 procent mod 38 procent.
- Det er godt nyt, at befolkningen begynder at se det som en nødvendighed at gøre noget ved efterlønsordningen. Så kan man håbe på, at politikerne også får øjnene op for det, siger økonomisk vismand Michael Rosholm til Berlingske Tidende.
På Christiansborg afviser et klart flertal dog alle tanker om at genforhandle
den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, så efterlønsalderen kan hæves hurtigere end planlagt. Med velfærdsaftalen besluttede et bredt flertal, at
efterlønsalderen først fra 2019-2022 bliver hævet fra 60 til 62 år.
- De udfordringer, der kommer, kan løses på anden vis end ved efterlønnen, siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.
Både Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er endnu mere håndfaste i deres afvisning af at forhandle om højere efterlønsalder efter næste valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker