Krigen i Irak er den dårligste beslutning, den borgerlige regering har truffet i de ni år, den har haft magten i Danmark.
Deltagelsen i Afghanistan er nummer to på listen over dårlige sager.
Og når man kigger på en lang række af regeringens øvrige initiativer siden 2001, så er der markant større utilfredshed, end der er glæde blandt vælgerne, skriver Politiken lørdag.
Det er bundlinjerne i en måling fra Megafon, der i anledning af regeringens fødselsdag har bedt over tusinde danskere vurdere en række af de sager, der har defineret regeringerne under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.
I målingen peger 54 procent af vælgerne på deltagelsen Irakkrigen som et af regeringens værste initiativer, 47 procent peger på krigen i Afghanistan, og som nummer tre på minuslisten peger 39 procent på styrkelsen af privathospitalerne.
Deltagerne i målingen har kunnet sætte kryds ved flere punkter.
På positivlisten topper øget frit valg i den offentlige sektor, som 35 procent af vælgerne roser, mens 31 procent peger på henholdsvis stramninger af udlændingepolitikken og skattestoppet som regeringens bedste initiativer.
Men selv om der er vælgere, der peger på gode initiativer, så overskygges de markant af den utilfredshed, der trives i vælgerkorpset.
Det siger valgforsker ved Aarhus Universitet ph.d. Rune Stubager til Politiken: :
- Det er helt tydeligt, at der er mere ris end ros af regeringens indsats. For eksempel har mange været glade for den stramme udlændingepolitik. Der er bare endnu flere, der synes, den har været dårlig, siger Rune Stubager.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde