Udenrigsministerposten skulle give partiformand Lene Espersen (K) det strejf af statsmand, som normalt knyttes til den fremtrædende post.
Sådan lød analysen fra landets politiske kommentatorer, da Lene Espersen skubbede den populære Per Stig Møller (K) væk fra posten i forbindelse med regeringsrokaden i februar, skriver metroXpress.
Men vælgerne fælder en benhård dom over Lene Espersen og sender hende fra en tredjeplads og ned som nummer sjok på ministrenes popularitetsbarometer efter hendes kontroversielle afbud til udenrigsministermødet om Arktis med blandt andre USA's udenrigsminister, Hillary Clinton. Det viser en måling, som YouGov Zapera har foretaget for metroXpress.
Politisk redaktør på TV 2, Henrik Qvortrup, mener, at Lene Espersen har undervurderet vælgernes reaktion.
- Det her er frygtelig læsning for hende. Men danskerne, ikke mindst de borgerlige vælgere, vil have en minister, som passer sit arbejde og er ydmyg over for en betroet stilling. Derfor har det også gjort ondt værre, at Lene Espersen i første omgang selvretfærdigt slog afbuddet hen og langede ud efter kritikerne, siger Henrik Qvortrup til metroXpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde