Ikke siden Berlin-murens fald har regeringspartiernes vælgertilslutning været så dårlig, viser en ny Gallup-måling i Berlingske Tidende.
Venstre og de Konservative får tilsammen kun 29,4 procent af stemmerne i målingen - det laveste niveau siden 1989.
Samtidig befæster rød blok sin førerposition i meningsmålingerne med nu 91 mandater mod VK's og Dansk Folkepartis 76. Liberal Alliance står til at få otte mandater.
Især de Konservative ville få et rigtig skidt valg, hvis det skulle finde sted i morgen. Kun 6,3 procent af dem, Gallup har spurgt, siger, at de vil sætte kryds ved liste C, der ved valget for tre år siden fik 10,4 procent af stemmerne.
Dansk Folkeparti mener, at VK's nedtur er selvforskyldt. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl retter i Berlingske Tidende skytset mod de Konservative og partiets formand Lene Espersen, som brugte partiets landsråd til at udelukke et regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker