En hård kamp om præsidentposten i Irak til januar skaber stor forvirring om, hvorvidt Danmark har ret til at tvangshjemsende de afviste irakiske asylansøgere.
Det vurderer Mellemøsten-eksperten Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitetscenter, efter at Iraks premierminister Nuri Al-Malaki for anden gang afviser, at Danmark og Irak har indgået en aftale om tvangshjemsendelser. Det skriver berlingske.dk.
- Det irakiske system er ikke sammenhængende som vores danske. Man kan sagtens have nogen, der siger noget i den ene ende, og andre, der gør noget andet i den anden ende, siger Helle Lykke Nielsen.
Iraks premierminister Nuri al-Maliki skriver i et svar til Ritzau, at der ikke findes nogen aftale med Danmark om hjemsendelse af irakere med tvang, og at han vil standse tvangshjemsendelserne.
Mellemøsteksperten siger, at meget af forvirringen kan forklares med den svære balancegang, som det irakiske styre har med den indenrigspolitiske holdning blandt irakerne og et hensyn til de omgivende magter, der skal hjælpe landet med genopbygning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned