Der bliver ingen duel mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt i en stuvende fuld idrætshal i denne valgkamp.
Der er ikke lagt op til en gentagelse af tidligere års medrivende haldueller mellem statsministerkandidaterne i denne valgkamp. Der er planlagt to dueller mellem Venstres statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og Socialdemokraternes udfordrer, Helle Thorning-Schmidt, men ingen af dem vil foregå i haller fulde af hujende og råbende ungdomspolitikere, erfarer Ritzau.
De to tørner i stedet sammen i TV2s studie i Odense torsdag 1. november og igen hos Danmarks Radio i Århus 4. november.
I valgkampen i 2001 jublede de unge socialdemokrater, da socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen rev en udgave af Anders Fogh Rasmussens bog "Fra socialstat til minimalstat" i stykker. I 2005 udfordrede Mogens Lykketoft forgæves statsministeren i Brøndby Hallen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned