Valgkampstrailer udsat for politisk hærværk
Foto: Ole Nielsen undersøgte i morges den væltede trailer for eventuelle skader.
Ole Nielsen undersøgte i morges den væltede trailer for eventuelle skader.
Onsdag morgen var den socialdemokratiske folketingskandidat Lennart Damsbo-Andersens valgkamptrailer væltet.
Ukendte gerningsmænd har natten til onsdag væltet den socialdemokratiske folketingskandidat Lennart Damsbo-Andersens valgkampstrailer samt hærget flere forskellige politiske partiers valgplakater på Engboulevarden i Nykøbing.
- Vi kalder det politisk hærværk, som ikke kun har ramt os, men også flere andre partier, siger Ole Nielsen, der er valgkoordinator i Lennart Damsbo-Andersens lokale kampagnestab, der holder til på hjørnet af Skolegade og Engboulevarden.
Det var Ole Nielsen, som tidligt onsdag morgen kunne konstatere, at den tunge trailer i nattens løb var væltet omkuld på det lille grønne område ved Cementen, hvor partiet har fået lov til at parkere traileren, der ellers bruges som blikfang og til transport af materialer under valgkampen.
- Vi har forsøgt at rejse traileren igen, men den er simpelthen for tung. Så der må have været flere om at vælte den, siger Ole Nielsen. Sagen er nu meldt til politiet.
Også den konservative kandidat Rune Kristensen har i nattens løb fået ødelagt sine valgplakater på et stykke af Engboulevarden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet