Valgloven trænger til et kritisk eftersyn
Foreningen Nærsamfund på Lolland kritiserer valglovenfor at være centralistisk og udemokratisk.
Foreningen Nærsamfund retter nu en bredside mod valgloven, som foreningen kalder udemokratisk og alt for centralistisk og foreslår at loven sendes til et kritisk eftersyn.
- Det danske valgsystem – er ligesom så meget andet i landet – temmelig centralistisk opbygget. Det fik vælgerne på Lolland igen at mærke ved folketingsvalget, hvor vi på grund af kredsens størrelse ingen fik indvalgt, siger formanden for Nærsamfund, Kurt O.S. Hansen.
Ikke ret mange kan finde ud af de snørklede opstillings- og valgregler, men for eksempel er det ikke afgørende, hvor mange personlige stemmer man får. Listestemmer har en afgørende indflydelse på, hvornår de enkelte kandidater på listerne får tildelt stemmer.
Valgkredsene på Sjælland er alle sammen større end Lolland. Både Torben Hansen, SF, og Vibeke Grave, Socialdemokraterne, fik flere personlige stemmer end partifæller på Sjælland uden at det gav valg.
Afstemningssystemet kvalificerer de kandidater, hvor der er flest vælgere foran kandidater fra de tyndt befolkede områder.
- Det kan ikke være rigtigt, at der skal findes kendte kandidater uden for valgkredsen for at sikre de lokale valg. En opstillet kandidat skal eller bør være fra valgkredsen for at have den direkte kontakt til vælgerne, siger Kurt O.S. Hansen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned