Vardes borgmester stopper efter tre årtier i politik
Vardes borgmester, Erik Buhl (V), stiller ikke op ved kommunalvalget i 2021. Han har siddet som borgmester i to valgperioder. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Buhl vil ikke genopstille ved kommunalvalget næste år. Han nævner alder som en årsag.
Vardes borgmester, Erik Buhl (V), har besluttet ikke at genopstille ved kommunalvalget næste år.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Erik Buhl har været borgmester i Varde siden 2014. Før kommunalreformen i 2007 var han borgmester i Ølgod Kommune fra 1999 til 2007.
Han begrunder beslutningen med, at han ved næste valg vil være rundet 65 år og have arbejdet med kommunalpolitik i 32 år.
- Beslutningen er truffet i tæt samspil med min familie, og jeg ser frem til mere tid sammen med dem. Der vil forhåbentligt også være andre opgaver at tage fat på - med lidt mindre tidsforbrug end borgmesterjobbet.
- Varde Kommune er i god gænge, og der er mange spændende muligheder forude. En god udligningsreform, en stabil daglig drift og masser af energi i vores lokalsamfund er et godt fundament for en spændende fremtid, siger Erik Buhl.
Erik Buhl er oprindeligt uddannet landmand og gik ind i kommunalpolitik i 1990, hvor han blev valgt ind på en lokal liste. I 2008 skiftede han til Venstre.
Venstre sidder tungt på magten i Varde Kommune med 13 ud af 25 pladser i byrådet, efter at en DF'er tidligere i denne uge skiftede til Venstre.
Venstres lokalafdeling i Varde skriver på Facebook, at man nu skal i gang med at finde en kandidat, der skal afløse Erik Buhl.
Der er kommunalvalg i Danmark 16. november 2021.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned