Vedtaget: Her er SF's køreplan for formandsvalg
"Vi ønsker en god proces".
Sådan har det hele mandagen lydt fra SF, mens rygterne om formandskandidater har svirret.
- Min vurdering er, at vi får et kampvalg, og det vil være sundt for SF, siger næstformand Matias Tesfaye til TV2 News i en pause i landsledelsens møde.
Og mandag aften vedtog SF's landsledelse forløbet frem mod valget af en ny formand.
Fristen for opstilling til formandsposten er den 21. september, og kandidater skal opstilles af 100 stillere, der skal være medlem af partiet.
Ifølge landsledelsen er der tre scenarier efter fristens udløb:
- Hvis der kun er én kandidat, bliver vedkommende valgt uden afstemning og præsenteret på et såkaldt Kontaktrådsmøde den 22. september.
Er der to kandidater, skal der gennemføres en urafstemning blandt medlemmerne.
Der vil være 10 regionale møder med kandidaterne i perioden den 22. september til den 1. oktober. Urafstemning forløber i perioden den 1. oktober til den 11. oktober.
Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt. Der afholdes et konvent den 13. oktober, hvor den nye formand præsenteres.
Hvis der er mere end to kandidater, bliver der indkaldt til et ekstraordinært landsmøde den 13. oktober, hvor der foretages en afstemning mellem kandidaterne.
De to kandidater, der får flest stemmer, går videre til urafstemning, der forløber 18. oktober til den 30. oktober. Der arrangeres 10 regionale møder med kandidaterne i perioden 22. september til den 1. oktober.
Ingen kandidater har endnu meldt sig, men det ventes at sundhedsminister Astrid Krag melder sig i løbet af tirsdagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker