Vejen til et id-kort for stofmisbrugere er brolagt med dilemmaer

I foråret 2019 kom Mette Frederiksen (S), der siden skulle blive statsminister, med et opsigtsvækkende forslag under et besøg ved fixerummene på Vesterbro i København.

Nu skulle de mest udsatte stofmisbrugere have et id-kort, så de kunne slippe for bøder og for at få stoffer til eget forbrug konfiskeret, lød det.

Siden er idéen strandet, men nu tager SF den op igen. Med et beslutningsforslag, der tirsdag blev førstebehandlet, foreslår partiet id-kortet indført nu.

Målet er i første omgang en forsøgsordning i hele landet, siger retsordfører for SF Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Det handler om at give værdighed til en gruppe mennesker, som virkelig er udfordret, og som vi ikke får noget ud af at jagte.

- Jeg ville ønske, at vi ville betragte afhængighed som et sundhedsproblem i stedet for et kriminalitetsproblem, siger hun.

I 15 år har lovgivningen gjort det muligt for politiet at undlade at give en bøde til udsatte misbrugere. I stedet er det muligt at nøjes med en advarsel, men da politiet ofte mangler oplysninger om den anholdtes sundhed og sociale situation, ender det ifølge SF-ordføreren alligevel ofte med en bøde.

Inden politikerne eventuelt indfører et id-kort, bør de dog gøre sig flere overvejelser, siger Vibeke Asmussen Frank, forskningsleder på forskningscenter for ledelse, organisation og samfund hos VIA University College.

Hun har i mange år forsket i stofmisbrug og rusmidler.

- Det er eksempelvis vigtigt at overveje, hvordan et id-kort konkret tages i anvendelse, hvor digitaliserede disse oplysninger bliver, og hvem der har adgang til oplysningerne, således at et id-kort ikke resulterer i stigmatisering af dem, som får det, siger hun.

Grundlæggende er idéen god, hvis der tages de rette forbehold:

- Men man skal tænke hele vejen rundt. Kommer der retningslinjer og kvalitetsstandarder? Vil de sociale og sundhedsmæssige systemer blive inddraget i forhold til at hjælpe de her borgere?, siger hun.

Ligeledes skal man ikke gøre sig håb om, at et id-kort løser alt.

- Når det handler om illegale rusmidler, opererer man hele tiden i gråzoner og dilemmaer - hensyntagen til den enkelte borger, til samfundets retsfølelse, og at dem, der er ansat til det, kan overholde lovgivningen, siger Vibeke Asmussen Frank.

Hos Mændenes Hjem, der driver to stofindtagelsesrum i København, er sundhedsfaglig leder Majken Fuglsang enig i, at der med kortet kan følge nogle etiske problemstillinger.

- Vores store bekymring kan være det register, man kommer ind i, hvor nemt det er at komme ud af det igen, og hvor meget stigmatiseringen vil fylde. Nogle kommer jo ud af misbruget igen, og står de så i et register?

Overordnet er det dog positivt, hvis personer, som er afhængige af hårde stoffer, kan have stoffer til eget forbrug på sig.

Et kort vil kunne skabe tryghed, siger Majken Fuglsang. Hun påpeger også, at når politiet konfiskerer stofferne, går stofbrugerne bare ud og skaffer flere penge og flere stoffer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Men hun har for nylig udtalt til B.T., at regeringen vil udvikle en ny form for identifikation, der kan hjælpe borgerne både i forhold til politi, sundhedsmyndigheder og bosteder.

Hvornår den kan tages i brug, er uvist.

Det anslås, at omkring 32.600 danskere har et højrisikoforbrug af hash, og at 52.000 har et højrisikoforbrug af andre ulovlige stoffer end hash - eksempelvis hårdere narko som kokain og heroin.

Har man problemer med misbrug, kan Dansk Misbrugsbehandling kontaktes på 70 10 03 03.

/ritzau/