Venskab opstod på rastepladsen

Dette er ikke en dramatisk beretning om flugt fra DDR i en båd over Østersøen eller under en togvogn - men derimod en fortælling om et hyggeligt møde med en østtysk familie meget kort tid efter murens fald og åbningen af grænsen mellem Øst og Vest.

Min daværende, nu afdøde kone, og jeg holdt på en tur hjem fra Sjælland ind på Kraghave rasteplads. Her holdt en østtysk Skoda med fire personer, mand og kone samt datter og svigersøn. Vi kom i snak, og da Annelie, som konen hed, var lærer som jeg, gik snakken let. Manden hed Horst Wulff. De boede i Ribnitz-Dammgarten, omkring midt mellem Rostock og Stralsund.

- I skulle vide, sagde de, hvor tit vi har holdt på kajen i Warnemünde og set færgen sejle mod Danmark og ønsket, at vi kunne tage med.

Nu var muligheden der, og det havde de benyttet sig af. De havde endda været i København, men ikke fået så meget ud af det.

- For vi havde ingen penge, og vi kunne ikke finde Den lille Havfrue, sagde de.

- Kom igen en anden dag, så skal jeg vise jer København, sagde jeg - og det skete så en måneds tid senere.

Da vi tog afsked, spurgte Horst:

- Når I nu kommer og besøger os, hvad skal jeg så vise jer?

- Rügen, svarede jeg.

Da vi så besøgte dem, fik vi Rügen at se - endda så grundigt, at jeg flere gange har været guide der. Annelie havde undervist i russisk, men det var der ingen interesse for mere, så i stedet underviste hun nu i tysk for de hjemvendte efterkommere af de såkaldte Volga-tyskere.Vi besøgte så hinanden flere gange, men efter at begge vore koner døde, er det kun blevet til fødselsdagsopringninger. Horst var i DDR-tiden kørselsleder på et stort bus- og lastvognsfirma, men det gik - som så meget andet - konkurs efter genforeningen. Indtil sin pensionering kørte han så som chauffør.

Henry Jensen/ Kettinge