Venstre afviser Dansk Folkepartis forslag om at udvide det nuværende dna-register, så også nyfødte drengebørn og udlændinge kommer til at stå i det.
Regeringspartiets retspolitiske ordfører, Kim Andersen, advarer om, at fordelene ved en sådan udvidelse ikke kan forsvare ulemperne.
- Vi ønsker ikke et overvågnings- og kontrolsamfund. Folk er altså frie og uskyldige, indtil det modsatte er bevist, siger Kim Andersen.
- Det kan godt være, at man vil kunne opklare nogle få sager. Men det kan hverken forsvare mistænkeliggørelsen af alle, samt hvad det vil koste at oprette og drive et sådan register, siger Venstres retspolitiske ordfører.
Han advarer samtidig om, at forslaget vil være diskriminerende over for både mænd og udlændinge.
Dansk Folkepartis såkaldte beslutningsforslag om et beskåret dna-register kommer, efter at justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere har afvist at bogføre alle danskernes dna i et politiregister.
Folketinget besluttede i 2005 at ændre reglerne for dna-registret, så det blev sidestillet med fingeraftrykregisteret.
Dna-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen, mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.
Men meningsmålinger har vist, at et flertal af befolkningen støtter et landsdækkende dna-register.
Senest sammenkoblede Københavns Politi sidste år dna fra en serievoldtægtsforbryder med et brutalt drab på en kvinde på Amager Fælled tilbage i 1990.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde