En åbning for at sænke promillegrænsen til 0,2 eller ligefrem et totalforbud imod at køre bil efter at have indtaget alkohol bliver nu lukket igen. I hvert fald i regeringspartiet Venstre.
Gruppeformand hans Chr. Schmidt sætter formanden for sundhedsudvalget, partifællen Preben Rudiengaard, på plads, efter at han har erklæret sig åben for at sænke grænsen fra de nuværende 0,5.
- Det må stå for Preben Rudiengaards egen regning. Vi har haft en diskussion om det i gruppen, og vi er enige om at fastholde den nuværende grænse, siger Hans Chr. Schmidt.
Ifølge Jyllands-Posten er et stort flertal af de politiske partier ellers åbne for at sænke promillegrænsen for at holde bilkørsel og alkohol mere adskilt. Blandt andet siger Rudiengaard:
- Hvis der kan skabes bred politisk enighed om det, vil jeg ikke have noget problem med det. Personligt vil jeg hellere have et totalforbud, end jeg vil have en promillegrænse på 0,2.
Hans Chr. Schmidt afviser dog ikke at tage en ny diskussion om emnet:
- Man kan selvfølgelig tage det op igen i den nye folketingssamling, men holdningen er at fastholde den nuværende grænse, siger han.
Preben Rudiengaard er før gået solo. I starten af året ragede han uklar med både De Konservative og Venstre-toppen, da han kaldte den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for "visionsløs".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker