Venstre alligevel med i konstitueringsaftale efter Kolding-drama
På valgnatten overraskede Knud Erik Langhoff (K) ved at tage borgmesterposten i Kolding. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Efter en overraskende aftale om borgmesterpost i Kolding uden om Venstre kommer partiet nu med i aftale.
Venstre og Dansk Folkeparti kommer alligevel med i konstitueringen i Kolding Kommune, selv om de blev sat uden for døren på valgnatten.
Den kommende konservative borgmester, Knud Erik Langhoff, har forhandlet en ny aftale i weekenden.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse mandag morgen.
- Det er rigtig vigtigt for samarbejdet i de kommende fire år, så vi ikke sidder og mundhugges mellem dem, der er med, og dem, der er ude. Nu får vi arbejdsro. Vi får alle med, og alle får vigtige opgaver, siger Knud Erik Langhoff ifølge DR.
Den nye aftale betyder, at alle partier i det kommende byråd får del i formands- og næstformandsposterne i byrådets udvalg.
Venstre blev det største parti ved valget i Kolding.
Men partiets spidskandidat, Eva Kjer Hansen, måtte se borgmesterkæden blive nappet af Langhoff, da han gik sammen med SF, De Radikale og Socialdemokratiet om en aftale.
Forud for kommunalvalget i sidste uge var der lagt op til kamp om borgmesterkæden imellem Eva Kjer Hansen og SF's spidskandidat, Villy Søvndal.
Men ingen af de to tidligere ministre står altså til at få nøglerne til borgmesterkontoret fra nytår.
Eva Kjer Hansen nåede ellers at sige, at hun nu ville forhandle med den "blå familie" på valgnatten. Men få timer senere mødte Langhoff, SF, Socialdemokratiet og De Radikale pressen og kunne fortælle, hvem Koldings nye borgmester skulle være.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker