Det mener Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann.
- Det er en relevant diskussion, og det er mærkværdigt, at Danmarks Lærerforening står fast i forhistorisk beton. Den repræsenterer ganske enkelt ikke nutidens lærere, lyder anklagen fra Ellemann.
Hun bygger sin betragtning på samtaler med forskellige lærergrupper og på sin egen tid som folkeskolelærer i Rungsted fra 2003 til 2007.
- Nutidens lærere har en interesse i at virke på skolen i hele aktivitetstiden, og det er en fuldtidsbeskæftigelse, hævder Ellemann.
Danmarks Lærerforening afholder torsdag ekstraordinær kongres i anledning af den heftige diskussion om lærernes arbejdstider.
Kommunernes Landsforening (KL) vil have lærerne til at undervise flere timer end i dag, og det skal ske ved at placere samtlige af lærernes arbejdstimer på skolen, så tiden udnyttes bedre.
Den plan har blevet mødt af massiv kritik fra lærerforeningen, men foreningens indstilling er forældet, mener Karen Ellemann.
- Det er ikke optimalt at gå hjem, efter man har undervist 20-25 timer, når man har en skole, der er i konstant udvikling, og hvor der er behov for interaktion blandt lærere, elever og forældre, påpeger hun.
Karen Ellemann understreger, at arbejdstidsaftalen skal forhandles mellem kommunerne og lærerne, men på Venstres vegne erklærer hun støtte til KL's forslag.
- Det vil give lærerne en langt bedre mulighed for at forberede og evaluere undervisningen, både i samarbejde med kollegerne og i interaktion med eleverne, vurderer hun.
- Og helt elementært vil det styrke lærergerningens renommé, at man er fysisk til stede i den tid, eleverne er på skolen, tilføjer folkeskoleordføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde