Venstres næstformand, Kristian Jensen, lørdag i Herning. Foto: Astrid Dalum/POLFOTOAstrid Dalum/POLFOTO
Venstre vil med et nyt udspil udvide muligheden for frit at vælge serviceydelser, siger Kristian Jensen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Venstre vil øge danskernes mulighed for frit at kunne vælge serviceydelser, hvis partiet kommer til magten efter næste valg.
Det blev understreget endnu en gang på partiets landsmøde lørdag, da partiets næstformand Kristian Jensen præsenterede udspillet "Fremtidens frie valg".
Han lægger op til, at ældre skal kunne vælge leverandør af for eksempel tandpleje og mad samt valg af plejehjem på tværs af kommuner.
Derudover skal man frit kunne vælge, hvilken rehabilitering og genoptræning efter skader og sygdom man vil gøre brug af.
- Venstre ønsker at give borgerne frihed ved i størst mulig grad at give dem mulighed for at tage ansvar for eget liv.
Annonce
- Vi tror, at borgere, der får ansvar og frihed til at vælge selv, også tager ansvaret for at vælge den retning, deres eget liv skal gå i. Vi stoler på, at den enkelte kan træffe det rigtige valg, siger Kristian Jensen.
Han understreger, at det ikke går ud på at underskrive en blankocheck til borgerne.
- Borgerne skal være myndige i stedet for at blive umyndiggjort af at skulle passe ind i en "one size fits it all"-model, siger Kristian Jensen.
Over for Politiken stiller Socialdemokraterne sig skeptisk overfor forslaget. Partiets politiske ordfører, Maja Panduro, frygter, at det bliver en uigennemskuelig jungle af tilbud og leverandører.
- Når Venstre normalt taler om frit valg, har det intet at gøre med at give valgmuligheder til borgerne. Det har noget at gøre med at fremelske et privat marked, fordi man ideologisk mener, at privat er bedre end offentlig, siger Maja Panduro til avisen.
Den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, er ifølge Politiken som udgangspunkt tilhænger af frit valg. Men hun er dog skeptisk over for forslagets sociale konsekvenser.
- Min frygt er, at dette her er en smart måde at føre pengene tilbage til de mest ressourcestærke. At vi i virkeligheden får et mere ulige samfund af det, siger Camilla Hersom til Politiken.
Venstres næstformand, Kristian Jensen, lørdag i Herning. Foto: Astrid Dalum/POLFOTOAstrid Dalum/POLFOTO
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker