Der er ikke noget fordækt i sagen om de ulovlige afslag af statsløse palæstinenseres ansøgninger om statsborgerskab.
Sådan lyder reaktionen fra Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen, efter Information tirsdag kunne afsløre, at 35 statsløse palæstinensere har fået ulovlige afslag på ansøgninger om statsborgerskab, som en FN-konvention ellers berettiger dem til.
- Hvis det her skulle være en ny Tamil-sag eller noget, der er skjult for offentligheden, som blandt andre Enhedslisten påstår, så er det det dårligste cover-up i dansk politiks historie. Der har endda været debat i Folketinget om det, siger Karsten Lauritzen (V).
I 2010 ændrede Integrationsministeriet praksis på området, efter at ministeren blev gjort opmærksom på problemet og gav de 35 statsløse palæstinensere statsborgerskab i overensstemmelse med FN-konventionen.
Det skete på trods af, at bemærkninger til stramningerne af udlændingeloven i 2004,2005 og 2008 viser, at regeringen var opmærksom på eksistensen af konventionen.
- Allerede for et år siden skrev integrationsministeren et brev til Folketingets ndfødsretsudvalg, hvor man gjorde opmærksom på, at man måske har tolket konventionen forkert, siger Karsten Lauritzen.
Spørgsmål: Hvorfor skulle det tage seks år at nå frem til det?
- Det har ikke taget seks år. Det har taget et år, efter man blev gjort opmærksom på, at praksis i Danmark har udviklet sig, så man måske skal tolke konventionen på en anden måde, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:
- Når vi skriver under på en konvention, skal vi selvfølgelig leve op til den.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde