Venstre frygter sløjfet garanti giver tomme senge trods behov
Udrednings- og behandlingsgarantien er suspenderet. Venstre frygter, at det kan betyde uudnyttet kapacitet.
Venstre har mandag aften ikke stemt for at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i fire uger.
Det fortæller partiets sundhedsordfører Martin Geertsen.
Det skyldes, at aftalen indeholder en suspendering af det udvidede frie sygehusvalg.
Det udvidede frie sygehusvalg betyder, at patienter, som ikke kan behandles i det offentlige system inden 30 dage, kan få mulighed for behandling på privathospital.
- Det er den ret, som regeringen nu har suspenderet, og det synes vi er tåbeligt.
- Og man risikerer i virkeligheden, at man ikke udnytter den private kapacitet tilstrækkeligt, og det skaber i virkeligheden endnu længere ventelister, siger Martin Geertsen.
Han understreger samtidig, at Venstre har fuld forståelse for, at de offentlige sygehuse er pressede i øjeblikket.
- Vi respekterer selvfølgelig også, at man ikke kan nå at behandle alle patienter inden for 30 dage, siger han.
Det er regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, der danner flertal for at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien.
Det er Epidemikommissionen, der har indstillet, at man suspenderer garantien.
Suspenderingen skal frigive kapacitet på sygehusene og indstillingen kommer på baggrund af det stigende coronapres og særligt bekymringen for varianten omikron.
Suspenderingen af udrednings- og behandlingsgarantien udløber om fire uger.
Udredningsgarantien betyder, at man har krav på enten at få stillet en diagnose eller at få en plan for det videre udredningsforløb inden for 30 dage.
Behandlingsgarantien dækker over, at man har krav på behandling inden for 30 dage efter udredning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned