Venstre kræver solcellesag undersøgt til bunds
Det største oppositionsparti Venstre har store forventninger til, at den såkaldte solcellesag bliver kulegravet.
For selv om Energistyrelsen har sat tiltag i værk for at undgå lignende sager i fremtiden, er der ifølge klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V) behov for at undersøge sagen til bunds.
- Det lyder jo meget fint, men sagen er så omfattende, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af hele forløbet.
- Jeg er derfor glad for, at statsrevisorerne har meldt ud, at de på deres næste møde i august vil bede Rigsrevisionen sætte gang i en undersøgelse af sagen, siger Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.
I slutningen af maj fik klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en næse af Folketinget for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget, fordi afgørende informationer strandede i Energistyrelsen.
Selv om der nu er iværksat nye arbejdsgange og en ny styringsmodel til håndtering af større sager, mener Lars Chr. Lilleholt ikke, at der er sat punktum i sagen.
- Ministeren har overset adskillige huller i lovgivningen, der har kostet flere hundrede millioner kroner, og så sent som i sidste uge fejlinformerede ministeren Folketinget, da afgørende informationer strandede i Energistyrelsen.
- Det er dybt alvorligt, siger Lars Chr. Lilleholt.
Et af de nye tiltag er, at der hver uge skal laves en opgørelse over, hvor mange solcelleanlæg, der er installeret, og de oplysninger sendes til folketingets udvalg.
For nogle dage siden meddelte statsrevisorerne, at de på deres næste møde, der finder sted 21. august, vil bede rigsrevisionen kulegrave sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde