Regeringspartiet Venstre kommer nu med et udspil til at afhjælpe ubalancen mellem indtægter og udgifter i dansk økonomi frem mod 2020.
De offentlige udgifter, der er vokset næsten uafbrudt i 30 år, skal fastlåses - ikke kun i årene 2011-2014, sådan som VK-regeringen har besluttet med sin økonomiske genopretningsplan - men i yderligere seks år.
Sådan lyder et bemærkelsesværdigt udspil fra partiets finansordfører, Jacob Jensen, i dagbladet Børsen. Netop mandag fremlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den seneste vurdering af dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse.
- Løsningen på udfordringen er ikke at hæve skatterne. Det kvæler væksten. Eller at øge udgifterne. Det ødelægger konkurrenceevnen. Med skattestoppet sagde vi: Nu har vi nået det maksimale niveau for skatterne. Den disciplinerende effekt, det har givet, vil vi overføre til den offentlige sektor, siger Jacob Jensen.
Han understreger, at de uændrede økonomiske rammer stadig levner plads til en årlig regulering af udgifterne i takt med pris- og lønudviklingen. Ifølge den liberale finansordfører skal nulvæksten være intelligent, så den udstyres med en økonomisk ramme til offentlige investeringer, som tjener sig selv hjem på tre-fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker