Venstre: Offentlige udgifter kan stige fra 2020
Venstres næstformand afviser ikke, at der kan være behov for at lade offentlige udgifter stige efter 2020.
Mens Venstre lægger vægt på, at de offentlige udgifter skal holdes fuldstændigt i ro frem til 2020, så mener partiet omvendt, at det kan blive nødvendigt at lade den offentlige sektor vokse fra 2020. Det siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.
- Her og nu er det vigtigere for os at sikre private arbejdspladser, end det er at gøre den offentlige sektor større, end vi kender den i dag.
- Vi har ikke nødvendigvis noget imod en mindre vækst i de offentlige udgifter fra 2020, men om det lige skal være 0,6 procent, det ved jeg ikke, siger Kristian Jensen.
Socialdemokraterne vil i et nyt velfærdsudspil lade de offentlige udgifter stige med 0,6 procent frem til 2025, og Kristian Jensen afviser altså ikke, at det kan blive nødvendigt at sige farvel til nulvækst i de offentlige udgifter på den anden side af 2020.
- Der er en række forskellige opgaver, som vi gerne vil have løst godt. Jeg skal ikke afvise, at der kan være behov for at kigge på velfærdsområdet og på at styrke forskning og innovation fra den offentlige sektors side, siger han.
- Vi går til valg på et udgiftsstop til 2020. Hvad der sker efter valgperioden, har vi jo ikke lagt os fast på, siger Kristian Jensen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde