Venstre ønsker flere sanktioner mod Rusland
Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) ser gerne flere sanktioner mod Rusland. Regeringen er åben over for at se på, om en af vejene frem kan være en dansk lov, der går mere direkte efter russiske rigmænd. Foto: Bjarke Bo Olsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Bjarke Bo Olsen/arkiv/Ritzau Scanpix
EU indførte i juli 2014 økonomiske sanktioner mod Rusland. De rammer energi-, forsvars- og finanssektoren.
Venstre håber på flere sanktioner mod Rusland.
Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Han er initiativtager til en høring onsdag om den såkaldte Magnitskij-liste.
- Danmark er allerede involveret i sanktioner mod Rusland gennem EU.
- Vi bør imidlertid se på, om vi kan øge presset mod Rusland ved at indføre den samme sanktionsliste som blandt andet USA, Storbritannien og de baltiske lande har indført, siger Aastrup Jensen i en skriftlig kommentar.
I april sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Danmark overvejer at tage nye skridt for at straffe Ruslands politik over for omverdenen.
Det kan ske ved at forbyde navngivne russiske rigmænd indrejse og ved at indefryse deres værdier.
Regeringen er åben over for at se på, om en af vejene frem kan være en dansk lov, der går mere direkte efter russiske rigmænd.
Efter onsdagens høring vil regeringen vurdere, om loven også bør indføres i Danmark.
USA, Canada og de baltiske lande har blandt andet indført den slags tiltag. Det kaldes populært en Magnitskij-lov. Lovgivningen har fået sit navn efter advokaten Sergej Magnitskij. Han døde i et russisk fængsel.
Han afslørede milliardsvindel i Rusland. Men han endte med selv at blive smidt i fængsel. Her døde han i 2009.
- Vi har for nylig set, hvordan personer med relationer til Putins (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) indercirkel har benyttet et dansk pengeinstitut til at hvidvaske penge.
- Derfor er det afgørende, at også Danmark er med helt i front, når det gælder om at imødegå truslen fra Rusland, siger Aastrup Jensen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde