Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har i den seneste tid fået noget af tur i den danske mediekarrusel, hvor uheldige bemærkninger om sko og luksusrejser har fyldt det meste.
Specielt Lars Løkke Rasmussens førsteklasserejser har været i fokus, men lokalformand for Venstre Lolland, Benny Damgaard, vælger at se positivt på sagen.
- Jeg ser det faktisk som en positiv ting, at han har været alt det her negative igennem. Nu får vi da sat fokus på det og stoppet det, så der ikke bliver mere frådseri på nogen måde. Så vi skal være glade for, at det er sket, selvom det er under de her lidt ærgerlige omstændigheder, siger Benny Damgaard.
Og hos Venstre Lolland er tiltroen til Lars Løkke Rasmussen stadig intakt.
- Der er 100 procents opbakning fra Venstre Lolland til Lars Løkke Rasmussen. Det skal der ikke herske tvivl om, siger Benny Damgaard og tilføjer:
- De oplysninger, jeg har fået som hovedbestyrelsesmedlem, synes jeg er helt i orden. Det kan jeg godt stå inde for.
Omtalen har heller ikke fået de lokale medlemmer til at melde sig ud.
- Det har ikke påvirket vores medlemstal negativt. Tværtimod - vi har fået to nye medlemmer i løbet af de to sidste uger, siger Benny Damgaard, som heller ikke håber eller tror, at sagerne kommer til at påvirke det kommende kommunalvalg.
Lokalformanden for Venstre i Guldborgsund-kredsen, Bo von Würden, har ikke ønsket at udtale sig om sagen til folketidende.dk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker