Befolkningens opbakning til Venstre rasler ned.
En ny meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, viser, at kun 21,3 procent af vælgerne agter at stemme på Venstre.
Det er den laveste opbakning til regeringspartiet i en Rambøll-måling siden regeringsskiftet i 2001.
Målingen kommer, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) turnerer rundt til landets uddannelsesinstitutioner og få dage efter, at regeringen fremlagde et udspil, der skal øge væksten i Udkantsdanmark.
Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at målingen er alvorlig for Venstre.
- Det tyder på, at der er utilfredshed blandt de borgerlige vælgere med det projekt, som regeringen lægger frem, siger Rune Stubager.
I målingen står den røde blok til en kneben sejr, hvis der var folketingsvalg i dag.
Både Venstre og Konservative går kraftigt tilbage i forhold til valget i 2007. Kun fremgang til Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sikrer spændingen mellem blokkene, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde