Venstre: Regeringen fører rutsjebanepolitik
Regeringen fører rutsjebanepolitik. Først fjernedes "fattigdomsydelser" med starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Det koster statskassen 800 millioner kroner årligt. Nu sparer regeringen én milliard på kontanthjælpen.
Det siger Venstres finansordfører, Peter Christensen, om et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg om prisen for at fjerne "fattigdomsydelserne".
- Regeringen praktiserer en enorm zig-zag kurs. Den startede med at gøre kontanthjælpen endnu mere attraktiv sammen med Enhedslisten og fjerne folk fra arbejdsmarkedet.
- Efter et år bliver regeringen enig med sig selv om, at det er et problem. Så vil regeringen flytte folk fra kontanthjælp og ud i beskæftigelse, siger Peter Christensen.
Af Mette Frederiksens svar fremgår det, at der kommer 2000-3000 færre personer i beskæftigelse, fordi regeringen fjernede "fattigdomsydelserne".
- Regeringen skifter kurs hele tiden. Det skaber hverken tryghed på arbejdsmarkedet eller i virksomhederne. Det koster i sidste ende arbejdspladser, siger Peter Christensen.
Regeringens arbejdsmarkedspolitik må ikke tilskynde folk til at være passive, som det skete, da "fattigdomsydelserne" forsvandt", mener han.
- Det er fornuftigt, at regeringen skifter kurs med lavere selskabsskat. Men man burde også kigge på nogle af de ændringer, man lavede sammen med Enhedslisten, siger Venstres finansordfører.
3600 flere personer får beskæftigelse med kontanthjælpsreformen. Den er blå modsat det røde skær fra et farvel til "fattigdomsydelserne", siger han.
- Enhedslisten vil have endnu flere på kontanthjælp. Vi vil have dem i aktiv beskæftigelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde