Venstre: Regeringens tilbud er ikke nok
Foto: Jens Astrup /Scanpix
Jens Astrup /Scanpix
Tirsdag præsenterede finansminister Bjarne Corydon (S) det, han kaldte "et tilbud" til Venstre i forbindelse med årets forhandlinger om finansloven for næste år.
Men det tilbud er ikke nok.
Det fastslår Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, forud for aftenens møde med regeringen i Finansministeriet.
- Regeringen kalder selv deres udspil for et tilbud. Det har vi meget svært ved at se. Det adresserer slet ikke de udfordringer, som Danmark har, lyder det fra Peter Christensen.
- Hvis regeringen vil lave en samlet finanslovaftale med Venstre, så skal der noget helt, helt andet til, siger han.
Partiet har krævet, at der som led i finanslovforhandlingerne også laves en aftale om besparelser på kontanthjælpsområdet, og at besparelserne skal bruges på at lette skatterne for erhvervslivet.
- Der skal laves en kontanthjælpsreform. Eller andre reformer. Bare vi får lavet reformer, så vi på den lange bane får sikret dansk økonomi, siger Peter Christensen.
Venstre kickstartede finanslovforhandlingerne, da partiformand Lars Løkke Rasmussen op til weekenden meldte ud, at det store oppositionsparti ikke ville lave delaftaler om eksempelvis fængselsvæsnet, hvis regeringen ikke indikerede, at det er med Venstre, at finansloven skal sømmes sammen.
Efter tirsdagens møde sagde Bjarne Corydon, at regeringens tilbud til Venstre også omfattede en kontanthjælpsreform.
Ingen uden for forhandlingslokalet ved, hvad det tilbud konkret går på, men i Venstres optik er tilbuddet i hvert fald utilstrækkeligt.
- Man er kommet med et tilbud om en kontanthjælpsreform, der er så lille, at det er svært at kalde det en "reform", siger Peter Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker