Venstre-top skærer igennem: Banke ryger ud af partiet
Den omstridte Fredericia-borgmester Thomas Banke (V) bliver onsdag smidt ud af partiet.
Det fastslår Hanne Lumby fra Venstres byrådsgruppe i Fredericia, til trods for at formanden for Venstre i Fredericia, Jakob Ladingkær, sent tirsdag aften erklærede, at han fortsat vil betegne Thomas Banke som Venstre-borgmester.
Men byrådsgruppen har faktisk magt til at smide Banke ud af partiet, fastslår Claus Søgaard-Richter, Venstres partisekretær.
- De kan ophæve samarbejdet i gruppen med ham som person. Vi har nogle regler om, at vi ikke vil have to Venstre-lister i kommunalbestyrelsen, der sidder og bekæmper hinanden, forklarer han.
- Dermed sker der det automatisk, at Thomas Bankes medlemskab af Venstre vil ophøre. Det er det samme som en eksklusion, siger Søgaard-Richter.
Hanne Lumby fra Venstres byrådsgruppe i Fredericia siger, at hun og et flertal af Venstre-byrådsmedlemmerne holder fast i beslutningen om at ophæve samarbejdet med Banke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned