Sådan forklarer Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, at hver tredje vælger - 33,6 procent - støtter partiet i Voxmeters meningsmåling for Ritzau i marts.
Dermed vejer Venstre næsten lige så tungt som Socialdemokraterne, SF og De Radikale - tilsammen.
- Vi bruger alle vore kræfter på at tage vare på danske arbejdspladser, sørge for, at skatter og afgifter ikke stiger til nye højder, og prøver at holde en fast kurs.
- Vi oplever en regering, der zigzagger og fører en politik, som skubber arbejdspladser ud af landet, siger hun.
Ellen Trane Nørby afviser, at Venstre vinder stemmer fra hængekøjen.
Socialdemokraterne står til et katastrofevalg med kun 18,5 procents støtte til liste A. Det minder om, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1998 blev straffet for efterlønsindgrebet.
Venstres politiske ordfører ser samme problem nu hos liste A.
- Der er ingen konsistens (sammenhæng, red.) i Socialdemokraternes politik. De gik til valg på et overflødighedshorn af løfter om, at alle folk skulle have flere penge, siger hun.
- Efter valget har vi oplevet en slingrekurs af løftebrud og ser nu et lettere desperat forsøg på, at alt fra folkepension til institutionspladser for handicappede skal afskaffes. Danskerne kan ikke se, hvilken politik Socialdemokraterne fører, siger Ellen Trane Nørby.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker