Venstre: Vi kæmper for en blå skattereform
Når Venstre i dag er mødt op til skatteforhandlinger med regeringen, selvom partiet forleden meldte sig ud af forhandlingerne, er det fordi, de håber at kunne sætte borgerlige fingeraftryk på skatteaftalen, forklarer partiets politiske ordfører, Peter Christensen.
- Vi møder op til forhandlinger, fordi Danmark har brug for en blå skattereform, og ikke en rød med Enhedslisten. Regeringen kalder på os, og det, går jeg ud fra, er fordi, de gerne vil lave en bedre skatteaftale med os, siger Peter Christensen på vej ind til forhandlingerne.
Han understreger, at Venstre er klar til at forhandle - men at partiet dog har to mærkesager, som de ikke vil rykke sig på:
- Vores hovedbudskab er, at på nær det med folkepensionisterne og boligejerne, så er vi fleksible, siger Peter Christensen og hentyder til regeringens planer om at beskære folkepensionen for rige pensionister og forringe boligejernes rentefradrag.
- Vi vil ikke lave et overgreb mod folkepensionisters pensioner, og vi mener også, at vi burde kunne finde nogle alternative løsninger til at genere boligejerne.
Begge de to ting, som Peter Christensen peger på, er finansieringskilder i regeringens skatteudspil. Men den tidligere finansminister vil ikke komme med konkrete bud på, hvor pengene så skal komme fra.
- Vi er meget villige til at forhandle de forskellige elementer, men vi har bare et ønske om, at man ikke generer boligejerne og folkepensionisterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde