Venstre: Vi slår ikke S ved kommunalvalget
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Scanpix / Claus Fisker /Scanpix
Socialdemokraterne får flere krydser end Venstre ved det kommende kommunalvalg, trods flere Venstre-folk på Christiansborg og en stabil føring i de landspolitiske meningsmålinger.
Det siger Venstres næstformand Kristian Jensen efter Venstres landsmøde i Odense, hvor partiets strategi for kommunalvalget blev diskuteret. På længere sigt vil Venstre dog være det største parti i kommunerne.
- Det er en ambition, vi har. Men jeg tror, at det igen bliver Socialdemokraterne, der bliver størst, siger Kristian Jensen til Ritzau.
- De har vundet alle kommunalvalg siden Anden Verdenskrig. Og det gør de, fordi der er nogle lokale traditioner. Der er steder, hvor man stemmer mere efter: Sådan gør vi jo, siger han.
Venstre ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange borgmesterposter partiet skal have efter kommunalvalget 19. november. Kristian Jensen forventer dog fremgang i antallet af byrådsmedlemmer og borgmesterposter.
- Kommunalvalg er lokale valg, der afgøres meget af, hvad der sker - og om borgmesteren i forvejen har planlagt at gå af, siger Kristian Jensen.
Ifølge en ny Voxmeter-måling lavet for Ritzau ligger Venstre fortsat stabilt til at få mere end 30 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er en langt større opbakning end Socialdemokraterne, men det har ifølge Venstre ingen betydning.
- Selv i 2001, da vi havde kommunal- og folketingsvalg på samme dag, og hvor Venstre blev størst i Folketinget, blev Socialdemokraterne største i kommunerne, siger Kristian Jensen.
- Derfor tror jeg, at de vil få et valg, som er bedre, end det man går og spår inde på Christiansborg, siger næstformanden.
Ved sidste kommunalvalg blev Socialdemokraterne den store vinder med 49 ud af 98 borgmesterposter.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker