Venstre vil belønne museer for selv at skaffe penge
Venstres kulturordfører og tidligere kulturminister Bertel Haarder skyder Dansk Folkepartis forslag om at sætte loft over museumsstøtte ned. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
DF ønsker at sætte loft over museumsstøtte. Det afviser Venstre, der i stedet peger på anden ordning.
Man bør belønne de museer, der er i stand til at trække stigende indtægter fra kommuner, fonde og besøgende.
Det mener Venstres kulturordfører, Bertel Haarder, der også er tidligere kulturminister.
Han afviser at støtte Dansk Folkepartis forslag om at sætte et loft over støtten til museerne.
- Jeg foretrækker min egen og kulturministerens model, som går ud på, at man gradvist skal lægge mere vægt på museernes evne til selv at tiltrække penge til kommuner, fonde og besøgende, siger han.
- Vi skal ikke have en museumspolitik, hvor vi tager fra de bedste og giver til dem, det er synd for. Det er jeg ikke tilhænger af.
Det er DF's kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der i Politiken tirsdag fortæller, at partiet ønsker, at ingen enkeltstående museer i fremtiden skal kunne modtage mere end 15 millioner kroner årligt.
I stedet skal nogle af landets mindst støttede museer kunne få flere penge.
Forslaget kommer, netop som Folketingets partier forhandler om en ny måde at støtte landets statsanerkendte museer på.
Bertel Haarder ønsker ikke at fortælle mere konkret om forslaget om gradvist at lægge mere vægt på museernes evne til selv at tiltrække penge på grund af forhandlingerne.
Men han afviser, at det kan komme på tale at lægge et loft over støtten, som DF foreslår.
- Jeg synes, det er en dårlig idé, for vi har brug for disse kulturelle giganter med deres enorme besøgstal og internationale status, siger han.
- Jeg vil hellere gradvist belønne dem, som er i stand til selv at trække stigende indtægter fra kommuner, fonde og besøgende. Vi skal ikke straffe de gode og give en masse penge til dem, det er synd for.
Konservatives kulturordfører, Merete Scheelsbeck, oplyser, at partiet endnu ikke har nået at drøfte forslagene fra DF og Venstre. Derfor vil hun ikke kommentere forslagene nærmere på nuværende tidspunkt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker