Thor Pedersen står langt fra alene i Venstre med sin skepsis i klimaspørgsmålet, og det kan udløse nye diskussioner i regeringspartiet, når decembers klimatopmøde er overstået.
Det vurderer to eksperter, der dog regner med, at den grønne fløj vil trække det længste strå.
- Men diskussionen vil fortsætte, og man kan godt forestille sig, at den blusser mere op, når topmødet er overstået. Man kan godt forestille sig en form for opgør, hvis COP15 ender i noget, der rundt i verden betegnes som en fiasko, siger klimadirektør Per Meilstrup fra Mandag Morgen.
Samme vurdering kommer fra kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen, der tidligere var rådgiver for Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Den grønne dagsorden har bidt sig fast i Venstre, men hver gang den skal udmøntes i begrænsninger af borgernes rettigheder, så vil nogle venstrefolk rejse sig i protest. Som Thor Pedersen gjorde det torsdag under en debat i Venstre om energimærkning af huse, forklarer Michael Kristiansen.
- Der er kredse i Venstres folketingsgruppe, der synes, at det her klimaspørgsmål har noget enormt autoritært, indgribende over sig, siger Michael Kristiansen.
De to eksperter tror ikke, at uroen vil gå ud over statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) muligheder for at få et godt resultat på klimakonferencen.
- Thor Pedersen har ikke en position, så det undergraver Lars Løkke Rasmussens troværdighed. Han er ikke en relevant minister for eksempel, og skeptikere findes jo mange steder, siger Per Meilstrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker