Venstre vil give mere SU til de flittige studerende
Der skal falde en kontant belønning til de studerende, der tager ekstra fag for at dygtiggøre sig og komme hurtigere gennem SU-systemet.
Det foreslår Venstre i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en ny reform af SU-systemet. SU-ordfører Mads Rørvig forklarer:
- Vi vil gerne gøre det mere fleksibelt for de studerende. Vi vil gerne have, at hvis man i et eller to semestre vil give den en ekstra skalle enten i form af ekstra fag eller sommerskole, så bliver det belønnet i SU-systemet, siger Rørvig.
- Der har man måske mindre tid til erhvervsarbejde, og vi vil gerne honorere den ekstra indsats. Og bliver man samtidig hurtigere færdig med uddannelsen, så sparer vi alligevel SU-udgiften til sidst i perioden, siger Mads Rørvig til Ritzau.
Han mener tilmed, at det kan ende med at blive en god forretning, fordi den studerende kommer hurtigere ud i arbejde og kan betale skat.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er umiddelbart positiv overfor forslaget.
- Vi har kigget på udbetaling af restklip i forbindelse med udspillet. Så jeg tror ikke, det er der, vandene kommer til at skille os, siger Morten Østergaard til dr.dk.
Morten Østergaard er i øjeblikket i gang med de første møder omkring at skabe enighed om et nyt SU-forlig. Ud over Venstre består forligskredsen af Konservative og Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde