Venstre vil have cykelsti på Blæsenborg Allé
Foto: Michael Fagerlund
Michael Fagerlund
Her er der brug for at sikre de bløde trafikanter, mener Michael Fagerlund. A og Ø støtter ideen
Blæsenborg Alle skal udstyres med cykelsti på strækningen mellem Østre Landevej og Blæsenborgskolen. Og det skal med på Lolland Kommunes anlægsbudget allerede næste år, mener Venstre, som har punktet med til budgetforhandlingerne.
- Der er vel flyttet 100 familier mere til området de senere år. Det giver megen trafik, siger venstres byrådsmedlem og -kandidat, Michael Fagerlund, Hunseby.
Han mener endvidere, at det er et stykke fornuftig trafikpolitik, som lader sig gennemføre uden helt at slå bunden ud af kommunekassen.
- Der er tre meter kommunalt areal ud til alleens træer, og vi taler kun om en strækning på 800 meter, siger Michael Fagerlund.
Allerhelst så han stien kombineret med en løsning, der også omfatter, at de to t-kryds, Alleen og Skelstrupvej udgør, blev til en rundkørsel.
Eller stierne. Michael Fagerlund går ind for enkeltrettet sti på begge sider af vejen.
- Skolen og boldklubben ligger jo på hver sin side af vejen. Jo færre, der skal krydse den, jo bedre, siger han.
Socialdemokraten Per Jensen, der er formand for kommunens trafiksikkerhedsudvalg udtrykker støtte til forslaget.
- Det har jeg faktisk selv foreslået i trafiksikkerhedsudvalget, så den er jeg helt med på, siger Per Jensen.
Michael Fagerlund var ikke bekendt med, at Per Jensen og hans udvalg har haft samme ide, og lader sig heller ikke gå på af det.
- Jo flere, vi går ind for det, jo bedre, siger han.
Også Enhedslistens Søren Kolstrup hilser Fagerlunds initiativ velkomment.
- Det er herligt, at vi nu kan høre borgerlige foreslå cykelstier, siger han.
Men Kolstrup vil nødig nøjes med de 800 meter cykelsti, Venstre foreslår.
- Det helt rigtige ville være stiforbindelse hele vejen mellem Blæsenborgskolen og Hunseby, siger Søren Kolstrup.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker