Venstre vil have klimaforskningscenter

Klimaforskningen har været dårligt koordineret og spredt over for mange myndigheder, erkender Venstre, som nu vil have et forskningscenter til at samle trådene.

Venstre vil etablere et nyt dansk forskningscenter om klimaforandringer. Centret skal koordinere og formidle den indsats, som i dag foregår på en række forskellige forskningsinstitutioner under forskellige myndigheder.

Det fremgår af Venstres energioplæg, der blev fremlagt fredag. Den danske forskning på klimaområdet har hidtil været for dårligt koordineret, erkender Venstre.

Klimaforskningscentret skal finansieres over globaliseringsmidlerne. Denne pulje indeholder en milliard kroner i den ufordelte reserve til forskning og udvikling i 2009. I de følgende år er der tre milliarder til fordeling.
/ritzau/




Klimaforskningen har været dårligt koordineret og spredt over for mange myndigheder, erkender Venstre, som nu vil have et forskningscenter til at samle trådene.

Offentliggjort Sidst opdateret