Venstre vil have skrappere adgangskrav til gymnasier

Skrappere adgangskrav, mere matematik og færre valgmuligheder på skemaet. Det er hovedlinjerne i et reformudspil fra Venstre, som vil hanke op i gymnasiet, skriver Jyllands-Posten.

- Vi skal have ryddet op i moradset af studieretninger, så man ikke har den oplevelse, når man kommer ind på en videregående uddannelse, at man står og famler, siger forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V).

Han står i spidsen for udarbejdelsen af Venstres nye gymnasiepolitik forud for regeringens bebudede reform.

V-oplægget er et opgør med den gymnasiereform, som VK-regeringen selv indførte i 2005. Her gik gymnasierne fra at være opdelt i en sproglig og en matematisk linje til at indeholde langt flere kombinationsmuligheder.

Men nu vil Venstre tilbage til et gymnasium med mere klare retninger. Desuden skal eleverne mindst have karakteren fire fra folkeskolen i dansk og matematik for at komme ind.

Esben Lunde Larsen åbner for et talent- og elitespor for de dygtigste elever. Samtidig skal bunden have løftet "grundfagligheden".

Kravet om oprydning gælder hele paletten af ungdomsuddannelser. Især for hf kan Venstres krav få store konsekvenser. Uddannelsen skal i højere grad målrettes voksne, der har erfaring fra arbejdsmarkedet i forvejen, mener Lunde Larsen, som endnu ikke vil gå i detaljer.

Venstre står langt fra Socialdemokraterne ordfører på gymnasieområdet, Ane Halsboe, der både er uenig i synet på adgangskrav, på hf og kritikken af gymnasiet.

- Det er hårdt at kalde vores gymnasier for et morads, siger hun og afviser Venstres forslag om at stramme karakterkravene.

Det samme gør formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen. Hun er til gengæld positiv over for at tydeliggøre retningerne på gymnasiet og at overveje mere matematik, skriver Jyllands-Posten.