Venstre vil indsætte "egne kontakter og venner" i råd, nævn og udvalg. Det fremgår af et brev, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.
Brevet er skrevet af Venstres næstformand Kristian Jensen og sendt til en række "talentfulde, liberale unge", som partiet ønsker at hverve for på sigt at "trække gode kræfter ind i konkrete opgaver med råd, nævn og udvalg."
Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen beskylder Venstre for "dobbeltmoral og kammerateri", fordi tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2001 beskyldte Socialdemokratiet for vennetjenester og kammerateri i de offentlige råd og nævn og senere indledte et korstog mod politisk udpegede "smagsdommere".
Kristian Jensen afviser kritikken.
- Vi nedsætter ikke råd og nævn for at fortælle danskerne, hvordan de skal leve deres liv. Vi laver råd og nævn for at give gode råd til regeringen, som vi kan vælge at bruge eller ikke at bruge, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker