Venstre vil straffe ngo'er for aktioner i Middelhavet
Statslig støtte til ngo'er, der redder migranter og flygtninge i Middelhavet, bør genovervejes, mener Venstres udlændingeordfører. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti/arkiv
/ritzau/AP/Emilio Morenatti/arkiv
Redningsaktioner får migranter og flygtninge til at tage på farefuld færd, mener Venstre-ordfører.
Hvis nødhjælpsorganisationerne, der samler migranter og flygtninge op på Middelhavet, får danske midler, bør støtten genovervejes.
Det mener Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth. Han deler dermed den kritik, som blandt andre EU's grænseagentur, Frontex, retter mod nødhjælpsorganisationernes skibe.
Det skriver Berlingske.
- Jeg er meget enig i kritikken. Nødhjælpsorganisationerne skaber større incitament til at tage på den farefulde færd over Middelhavet, og det ser jeg meget kritisk på, siger Marcus Knuth.
- Derfor bør man kigge på, hvor disse organisationer får deres støtte fra. Og hvis den kommer fra Danmark, bør man kraftigt genoverveje, om vi skal blive ved med at give denne støtte, tilføjer han.
Der er ni ngo'er med skibe i Middelhavet ud for Libyens kyst. Det er derfra, migranter og flygtninge fra Afrika, Mellemøsten og Asien står til havs med kurs mod Europa. Alene sidste år rundede tallet 181.000.
Ifølge Berlingskes oplysninger får kun én af organisationerne dansk støtte. Det er Red Barnet, hvor tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er international direktør.
Generalsekretæren i den danske afdeling, Jonas Keiding Lindholm, mener, at Ventres kritik "rammer fuldstændig forbi".
- Der er ingen sammenhæng mellem vores indsatser og menneskesmugling. Det viser flere studier, siger han.
Han understreger, at den danske støtte ikke går til Red Barnets havredning på Middelhavet.
Ifølge en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt partiernes udlændingeordførere, er det kun Dansk Folkeparti, der støtter Venstres kritik af ngo'erne.
Dansk Folkeparti vil ligefrem forbyde dem i at operere i Middelhavet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet