Venstre vil udskyde momsbetalinger igen
Mange mindre virksomheder har svært ved at betale moms efter et år, der har tæret på likviditeten. Derfor foreslår Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, at momsindbetalingerne udskydes yderligere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Som en håndsrækning til dansk erhvervsliv bør momsbetalingerne 1. marts udskydes, mener Venstre.
Venstre foreslår, at de små og mellemstore virksomheders betaling af moms, der er blevet udskudt til 1. marts, udskydes igen. Det fortæller skatteordfører Louise Schack Elholm.
- Vi kan se, at der er rigtig mange virksomheder, som har likviditetsmæssige udfordringer ovenpå et år, hvor de har skullet betale til lønkompensation og alt muligt andet, siger hun.
- Det har tæret på likviditeten, og det er svært at finde penge til at betale for momsen her 1. marts.
Udskydelsen af betaling af moms har været et af de greb, som den danske regering og Folketinget har tyet til for at hjælpe virksomheder i Danmark under coronaepidemien.
Formålet er at købe virksomhederne lidt tid, hvor de ikke skal betale moms og derfor kan beholde nogle penge på kistebunden til at betale for andre akutte udgifter, der kan holde virksomheden i gang, indtil der igen tjenes penge.
Eksempelvis har mellemstore virksomheder ikke skullet betale moms for tredje kvartal af 2020 1. december. Det skal de i stedet først gøre 1. marts sammen med momsen for anden kvartal.
På samme måde har små virksomheder fået udskudt deres betaling af moms for 1. halvår af 2020 fra 1. september sidste år til 1. marts i år.
Men begge disse indbetalinger kan ifølge Venstre godt vente. Partiet foreslår, at betalingerne 1. marts kan vente.
Præcis hvor længe og hvordan det skrues sammen, er partiet villig til at forhandle om.
- Man kan se på forskellige løsningsmodeller. En løsningsmodel kunne være, at man kunne få lov til at afdrage sin moms over tid, siger Louise Schack Elholm.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker