Det faste VKO-flertal er atter i syne for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Det skyldes ikke mindst, at Venstre har fremgang i meningsmålingerne. En dugfrisk meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzau, viser, at Fogh fortsat vil være afhængig af Ny Alliances mandater, hvis VK-regeringen skal fortsætte, men VKO-flertallet er ikke langt væk. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti mønstrer 86 mandater i torsdagens måling. Det skyldes ikke mindst, at Venstre går frem og samler 27,4 procent af stemmerne.
Det ville i så fald gøre Venstre til det største parti i Folketinget efter valget den 13. november. Ny Alliance fortsætter derimod sin tilbagegang. Kun 4,1 procent af vælgerne ville stemme på Naser Khaders parti, hvis der var valg i morgen. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er et stykke vej, før at partierne, der ønsker Helle Thorning-Schmidt (S) som Danmarks næste statsminister, kan mønstre et flertal. Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten står til 82 mandater. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker