Venstre-kandidaten Fatma Øktem opstillet i Horsens vinder over sin mand, Bünyamin Simsek, om det yderste og syvende mandat for Venstre i Østjyllands Storkreds.
Hun fik over 3000 personlige stemmer i hele Østjylland, viser optællingen på Aarhus Rådhus.
Nu må den politiske ordfører for Venstre i Aarhus Byråd erkende, at konen indtager en plads i Folketinget, mens han må blive hjemme i Aarhus.
I storkredsen gik Venstre et mandat frem fra seks til syv, og det giver plads til Fatma Øktem.
- Jeg har tidligere sagt, at jeg ville fælde en tåre, hvis Fatma kom i Folketinget og jeg ikke gjorde, siger Bünyamin Simsek til Århus Stiftstidende.
- Jeg er stolt af at være gift med en kvinde, der kan selv og ikke er afhængig af mig, siger Simsek, mens han kysser sin hustru igen og igen.
Selv er Fatma Øktem mere fattet.
- Jeg er meget, meget glad og stolt. Jeg er beæret over den tillid, østjyderne har vist mig, siger den unge venstrepolitiker, der alene i Horsens-kredsen fik 1909 personlige stemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker