Det er nødvendigt, at Venstres partitop viser flaget, når kommunalvalget går i gang efter efterårsferien. Venstre skal vinde borgmesterposter. Det er vigtigt, at partiet klarer sig godt ved kommunalvalget.
Det siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, som er partiets spidskandidat i Gentofte, hvor De Konservative har absolut flertal.
- Der er brug for, at Venstres ledelse også kommer på banen i den kommunale valgkamp og kombinerer det lokale med det landspolitiske, som jeg gør. Det er vigtigt, at Venstre står stærkt og sætter en dagsorden i kommunerne, får borgmesterposter og kommunale repræsentanter. Det har en psykologisk effekt, og det gælder om at vinde valget, siger han.
I Gentofte holdt han for nylig møde hos Dong Energy med partiets næstformand, skatteminister Kristian Jensen. I kommunen venter han ikke fremgang til Socialdemokraterne og SF, selv om Rambøll på landsplan spår, at hver tredje stemmer S, mens SF fordobles til over 14 procent af stemmerne.
- Gentoftes vælgere ønsker ikke højere kommunalskat som S-SF, mener Eyvind Vesselbo.
Han mener, at mange S-kommuner skyder skylden på regeringen, fordi de ikke prioriterer de kommunale udgifter.
- De vil have flere penge, fordi de ikke vil tage ansvaret for at prioritere, siger han.
Skønt S-SF står bedst i meningsmålingerne, udjævnes fordelen ved kommunalvalget, fordi mange borgmestre fra S, V og K står så stærkt, at de ikke kan væltes, vurderer Eyvind Vesselbo.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker