Vestager: Drop rabatter til rige ældre
Regeringen strides om, hvorvidt alle pensionister, rig som fattig, fortsat skal vaccineres mod influenza på det offentliges regning.
Margrethe Vestager (R) presser på for et opgør med den gratis vaccine og andre universelle velfærdsydelser, men SF og socialdemokrater stritter imod, skriver Jyllands-Posten.
- Dem, der har et behov, skal have deres behov tilgodeset. I stedet for at alle har ret til det samme, siger Vestager, der i en kronik for nylig bebudede et opgør med pensionisternes rabatter på busbilletter og i svømmehallen.
Også andre områder kræver et opgør, mener hun:
- Det er ret beset noget, som nogen af os godt selv kunne finansiere eller tage os af. Om det er at betjene os selv på nettet eller betale for en influenzavaccination, siger Vestager.
Hun har finansminister Bjarne Corydons (S) opbakning, men i SF vender sundhedsminister Astrid Krag sig mod det, der reelt vil være brugerbetaling for de rigeste.
- Der er ikke planer om at ændre på reglerne for influenzavaccine til de ældre. Den nuværende ordning fungerer tilfredsstillende, skriver Astrid Krag i en e-mail til Jyllands-Posten.
Blandt socialdemokraterne er der utilfredshed med Vestagers udmelding. Transportordfører Rasmus Prehn (S) mener eksempelvis, at færre vil benytte den kollektive trafik, hvis rabatten bliver fjernet.
- Vi taler meget om, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Men hvis det ender med kun at handle om pligt, og rettighederne forsvinder, så afsporer vi vores velfærdssamfund.
- Når man hele livet har betalt til velfærd, så skal man også have noget ud af det, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned