Vestager er sikker på milliardrabat fra EU
Foto: Nils Meilvang/ Scanpix /Scanpix
Nils Meilvang/ Scanpix /Scanpix
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forsøger at mane usikkerheden til jorden og melder nu ud, at hun er "helt sikker" på at få en milliard kroner i rabat på Danmarks medlemskab af EU "i løbet af relativt få måneder".
I regeringens skattereform med Venstre og Konservative indgår en milliard kroner fra EU som en del af finansieringen.
Planen er, at Danmark vil kræve rabat på EU-kontingentet - en rabat som mange andre medlemslande allerede får.
Men da VK-regeringen for et år siden fremlagde sin 2020-plan, der også regnede med en milliard kroner i EU-rabat, mødte det stor kritik fra Socialdemokraterne og SF.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kritiserede VK-regeringen for at gøre 2020-regnestykket færdigt med "den usikre" EU-rabat, og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kaldte EU-rabatten for "funny money", som man ikke kunne regne med.
Når regeringen nu selv finansierer en milliard kroner af skattereformen med EU-rabatten, skyldes det ifølge Margrethe Vestager, at "meget har ændret sig siden".
- For det første var der under VK-regeringen længere udsigter til, at det kunne ske. I mellemtiden er der fremkommet et egentlig forslag til budget, som i den grad går i den retning, Danmark godt vil, siger økonomiministeren.
- For det andet så bruger vi ikke pengene, før vi har dem. De er en del af en aftale.
Spørgsmål: Så I har fået lovning på pengene fra EU?
- Nej, de har ikke specifikt sagt til os "her, I kan se pengene foran jer - de kommer flyvende med brevduer", men der er fremlagt et budgetforslag, der gælder for alle, og der kan vi også begynde at se konturerne af Danmarks bidrag, siger Margrethe Vestager.
Spørgsmål: Hvad skal pilles ud af skatteaftalen, hvis det - mod jeres forventning - alligevel ikke skulle lykkes at sikre den her EU-milliard?
- Som du måske kan høre på mig, så er jeg forvisset om, at det kommer til at ske. Og det er klart, at kommer det ikke til at ske, så har vi en ny situation, men så snakker vi sammen igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde