Vestager fordømmer Muhammedprotester
Foto: Thomas Lekfeldt /Scanpix
Thomas Lekfeldt /Scanpix
Ytringsfriheden står over hensynet til religiøse følelser. Derfor er det uacceptabelt, at den islamkritiske film "Innocence of Muslims" har affødt en voldsbølge fra Mellemøsten til verdens største muslimske land, Indonesien.
De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), blev mødt med klapsalver, da hun søndag på De Radikales landsmøde i Nyborg fordømte volden i forbindelse med den kontroversielle amatørfilm.
Hun var undervejs til et møde med EU's finansministre på Cypern, da fik hun at vide, at USA's ambassadør Christopher Stephens var dræbt i Libyen.
- Ingen tegning - ingen film - ingen udtalelse - ingen intellektuel eller religiøs uenighed kan berettige eller retfærdiggøre vold. Ingen. Enhver har ret til at sige, hvad de vil. Og det jo uanset, hvad andre måtte mene om det, de siger, mener Margrethe Vestager.
Samtidig advarer hun mod at dæmonisere muslimer. Volden er skabt af ekstremister, som skaber konflikt ved at bruge Muhammed-tegningerne, siger hun
- Vi fordømmer de urimelige og tragiske angreb på ambassader og det meningsløse tab af liv. Det er hævet over enhver tvivl.
- Men vi fordømmer ikke hele islam. Vi - kristne, jøder muslimer og ikke-troende - må og skal danne en fælles front mod den ekstremistiske galskab. Ikke lade galskaben tage bo i os selv, siger Margrethe Vestager til forsamlingens klapsalver.
Hun understreger, at ingen religioner tillader vold mod sagesløse og uskyldige mænd og kvinder. Protesterne i en lang række lande er hverken et udtryk for islam eller et særkende for araberne, mener hun.
- Diktaturer er væltet i Tunesien, Egypten, Libyen og Yemen - og i alle disse lande ser vi nu voldsomme og voldelige protester. Det viser med al mulig tydelighed, at demokrati er en lang proces - og ikke er gjort med et enkelt valg, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker