Vestager forventer beskedne prisstigninger på boliger
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Boligmarkedet er stadig skrøbeligt, men regeringen forventer beskedne prisstigninger i 2013. Det viser regeringens nye økonomiske redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har fremlagt mandag.
I 2013 ventes boligpriserne at stige 1,25 procent, hvilket er på linje med den generelle prisudvikling. Og i 2014 ventes huspriserne at stige 1,5 procent.
I den seneste økonomiske redegørelse fra december 2012, forventede regeringen, at huspriserne ville være nogenlunde uændrede i 2013. Så regeringen er altså blevet mere optimistisk i løbet af de seneste måneder.
Til gengæld var regeringens forventning i december, at boligpriserne i 2014 ville stige med 2 procent, så på den lidt længere bane nedjusterer regeringen sine forventninger.
I første del af 2013 har huspriserne ligget en smule højere end samme periode sidste år. Hvad angår ejerlejligheder, har markedet udviklet sig mere markant. Her har priserne ligget 6,5 procent højere i begyndelsen af 2013 sammenlignet med 2012.
At boligmarkedet stadig er svagt, kan ses ved, at der fortsat er lange liggetider og et lavt antal bolighandler.
Samlet set vurderer regeringen, at huspriserne først vil stige i takt med, at det generelle konjunkturbillede forbedres. De danske forbrugere er fortsat pessimistiske omkring deres økonomiske situation, og det forventes at gøre dem tilbageholdende omkring boligkøb.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned