De konservative er god underholdning, mener den radikale leder, Margrethe Vestager, efter at regeringspartiet har droppet sit en måned gamle forslag om at forbyde burka.
- Lene Espersen er til grin for sine egne penge, siger Vestager. Hun mener, at den tidligere justitsminister gennem syv år let burde have gennemskuet, at et burkaforbud ville være i strid med Grundloven.
Vestager tror, at de Konservative kommer til at fjerne flere forslag fra sit integrationsudspil.
Det gælder forslagene om at forbyde bederum på gymnasier, om at tage statsborgerskab fra nogle typer kriminelle og om registrering af sygdomme efter etnisk tilhørsforhold.
- Det her udspil var lavet til at profilere Lene Espersen og Det Konservative Folkeparti som et parti, der er lige så hårdtslående som Dansk Folkeparti. Der har de bare glemt, at man aldrig nogensinde kan komme højre om Dansk Folkeparti, siger Vestager.
Den radikale leder mener, at frigørelse af kvinder skal ske ved, at de får undervisning i dansk, får fod på arbejdsmarkedet og dermed løn og fod under eget bord. Det tog også lang tid i Danmark, påpeger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker