Det er fortsat et mål for Det Radikale Venstre at blive en del af en ny regering.
På det seneste har dele af det radikale bagland overvejet, om partiet vil få mere ud af at holde sig ude af en ny regering og i stedet agere støtteparti for en S-SF-regering.
Men det afviser De Radikales politiske leder, Margrethe Vestager, onsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Nordsjælland.
- Vi går efter at blive en del af en regering, hvis vi kan blive enige om det politiske grundlag, siger Margrethe Vestager.
Hun har for nylig fortalt Ritzau, at hendes mål er et "ligeværdigt samarbejde" i regeringen uanset, hvor mange mandater partierne har efter valget.
Det afgørende er, at S, SF og De Radikale kan blive enige om et regeringsgrundlag. Og Vestager er klar til at indlede forhandlinger om den politiske linje allerede nu.
- Vi er klar til at forhandle med de andre oppositionspartier nu. Vi er klar til at forhandle indtil et valg, men vi kan sagtens vente til efter valget. Det er ikke noget problem for os overhovedet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker